GAMBLII udgav tidligere en artikel, der beskrev de svære forhold som mange spiludbydere har oplevet under Coronakrisen. Rejsen har været lang og hård for nogle, men nu er der lysere tider forude.
De seneste tal viser nemlig at spilbranchen er på vej frem igen, hvilket særligt afspejles i bruttospilleindtægten (BSI) der markerer en klar fremgang. Mere om udviklingen på spilmarkedet i denne artikel.
Nøgletal for spilmarkedet
Når Spillemyndigheden laver deres løbende opgørelser og statistikker, sker det med inddeling i 4 kategorier:
- Væddemål
- Onlinekasino
- Spilleautomater
- Landbaseret kasino
Vi har været igennem de seneste nøgletal, der giver et klart pejlemærke for udviklingen på markedet.
Nedenstående tal er fra januar til august 2022.
Væddemål
Bruttospilleindtægt (BSI) i perioden: 1.494 mio kr.
Ændring fra forrige år: -7,1 %
Onlinekasino
Bruttospilleindtægt (BSI) i perioden: 1.894 mio kr.
Ændring fra forrige år: 0,5 %
Spilleautomater
Bruttospilleindtægt (BSI) i perioden: 759 mio kr.
Ændring fra forrige år: 96,7 %
Landbaseret kasino
Bruttospilleindtægt (BSI) i perioden: 226 mio kr.
Ændring fra forrige år: 124,7 %
Opsummering
Der er altså en klar tendens til at særligt spilleautomater og de fysiske casinoer er på vej mod bedre tider, med tal der er langt bedre end under Coronakrisen. Det giver god mening, for i den periode var danskerne tvunget til at blive mere hjemme, hvilket særligt har ramt disse spiltyper hårdt.
Dertil skal det nævnes, at mange danskere fortsat har haft muligheden for at spille på spilleautomater online, men der har ligeledes være en tendens til at der blev holdt mere på pengene under COVID-19.
At betting er gået -7,1% ned sammenlignet med sidste år, kan være overraskende for nogle. Der er ingen tvivl om at mange bettingfirmaer også har følt sig ramt af nedlukningerne på internationalt plan, hvor meget sport har stået stille. Der har kort sagt ikke været nogle kampe og turneringer at spille på.
Det er der kommet igen, så der er ingen tvivl om at alle aktører i spilbranchen ser fremad mod lysere tider, hvor markedet er vendt tilbage til mere normale tilstande. Sidste vinter kom der nye nedlukninger der ramte hårdt, men forventningen er anderledes i år, hvor vi formegentlig slipper.
Det store og spændende spørgsmål bliver, hvordan energikrisen og inflationen kommer til at påvirke spillelysten hos den enkelte dansker. Det bliver interessant at se over det næste halve år.